Behandling af gråzonebørn

Har du et gråzonebarn?

Et gråzonebarn er et barn som….​

• har svært ved at koncentrere sig over længere tid
  
  
• let bliver afledt
  
  
• lider af indre uro
  
  
• har svært ved at falde i søvn om natten, eller sover uroligt
  
  
• er motorisk urolig
  
  
• har følelserne "siddende uden på tøjet"
  
  
• let bliver vred og udadreagerende
  
  
• trækker sig ind i sig selv

​

Det er hårdt at have et barn, der ikke trives og passer ind nogen steder. I Danmark er det sådan at man skal have en diagnose for at få hjælp. Uden en diagnose er du som forældre ladt alene, og må selv søge efter hjælp. Du kan som forælder føle, at systemet gør alt for at få dit barn puttet ned i en diagnosekasse. Netop for at kunne tilbyde barnet hjælp, men det er ikke altid optimalt at få en diagnose. For diagnoser kan også risikere at sætte dit barn i bås.

​

Det kan være en jungle at finde ud af hvilken metode der virker, men det kræver også overskud til at søge efter hjælp. Og overskud kan være svært at finde i hverdagen, fordi det hele foregår i "overlevelsesmode".

​

Hvad kan jeg selv gøre?

Det vigtigste for et gråzonebarn som ikke trives, er regelmæssighed. Vi lever i et samfund hvor alting går stærkt og hvor vi skal kunne omstille os hele tiden. Et følsomt barn har brug for stabile rammer også når det kommer hjem fra skole eller daginstitution. Du kan som forælder ikke lave om på deres skole eller daginstitution, men du kan arbejde med at give dit barn stabile rammer derhjemme.

​

10 ting du selv kan gøre for at hjælpe dit barn til mere ro i hverdagen:​

1. Faste spisetider hver dag. Planlæg jeres aktiviteter efter spisetiderne, i stedet for at planlægge spisetiderne efter aktiviteterne.
   
   
2. Hold fast i sengetiderne. Lad ikke dit barn være for længe oppe i weekenderne, det kan ødelægge deres døgnrytme.
   
3. Giv dit barn fri i løbet af ugen. Dit barn behøver ikke have legeaftaler hver dag. Fritidsinteresser er gode for børn, men hvis barnet har noget det skal til hver dag, bliver det let stresset.
   
   
4. Stress ned i weekenderne. Sig nej til arrangementer. I behøver ikke skulle til 4 forskellige ting på en weekend. Lad i stedet en forælder blive hjemme ved barnet, hvis I har mange aftaler på en weekend.
   
   
5. Tilbyd dit barn sund og nærende mad i hverdagen. Lav en indkøbsliste en gang om ugen, hvor du også tænker sunde mellemmåltider ind, og få planlagt sunde hovedmåltider. Du risikerer at købe ind med maven i stedet for hovedet når du hurtigt skal have købt ind til aftensmaden. Og så kommer menuen lettere til at stå på burger, pomfritter og pizza end hjemmelavet kødsauce med spaghetti eller boller i karry.
   
   
6. Lær at sige "nej". Børn tager ikke skade af at man siger nej. De har det bedst med at vide hvilke rammer de har, og de kan mærke at mor og far mener det når de siger "ja" eller "nej"
   
   
7. Lav en kalender for hele familien som er synlig for alle. Skriv jeres aftaler ind i kalenderen, så barnet kan se hvad der skal ske i løbet af dagen, og hvis det er et større barn, i løbet af ugen.
   
   
8. Læg din telefon og computer fra dig når du er sammen med dit barn. Du skal være til stede sammen med dit barn, når I er sammen. Det er frustrerende for dit barn hvis det kan mærke at din opmærksomhed er et andet sted, end sammen med barnet. Du får et mere roligt barn og du slapper mere af, fordi du ikke skal forholde dig til flere ting på en gang.
   
   
9. Motionér sammen med dit barn. Sørg for at I får frisk luft hver dag. Motion hjælper dit barns hjerne til at udvikle sig og til bedre at kunne koncentrere sig.
   
   
10. Giv dit barn en god kvalitets fiskeolie og multivitamin hver dag. Gå ind i din lokale helsekostforretning, de kan hjælpe dig med hvad der passer til netop dit barn.