Et kraniosakral kursus til social pædagogisk personale på bosteder
Kurset giver jer hands-on metoder fra kraniosakral terapien, som kan bruges i akutte situationer, hvor borgeren har brug for hjælp til at finde ro i sig selv. Samtidig lærer I teknikker, der kan anvendes forebyggende – for eksempel på en briks – for at skabe en dybere og mere vedvarende trivsel. Teknikkerne er enkle, effektive og kan integreres direkte i jeres daglige arbejde.
Få redskaber som kan hjælpe jeres borgere; når de har nedsmeltninger, er udadreagerende eller har et angstanfald, Hands-on teknikker som er blide og kan bruges på alle dele af kroppen.
Forebyg stress, angst, udadreagerende adfærd og søvnproblemer med disse hands-on teknikker, som I kan bruge både på briks, når borgeren ligger i sengen, sofa eller sidder på en stol.
At gøre en forskel for sine borgere giver mere arbejdsglæde, men på kurset er der også fokus på hvordan personalet selv kommer i ro og forebygger stress, i en hverdag som tit er presset.
Derfor vil det også være muligt for jer at hjælpe jeres borger som lider af
👉🏻hovedpine
👉🏻spændinger i nakke og skuldre
👉🏻ødemer
👉🏻spændinger i lænd og ryg
👉🏻luftvejsproblemer
På kurset "Skab ro hos din borger" lærer I de grundlæggende teknikker, som kraniosakral terapien bygger på. Både med en indføring i det teoretiske, men med størst fokus på udførelsen. Derfor er det heller ikke et krav, at personalet har en særlig faglig baggrund for at kunne deltage på kurset. I kommer til at lære hvordan og i hvilke situationer teknikkerne kan bruges på borgeren, samt på hvorledes den enkelte medarbejdere kan bruge teknikkerne på egen krop til at håndtere stressede situationer.
Måden hvorpå man rører og er sammen med et andet menneske på, har stor betydning for hvordan teknikkerne bliver modtaget af borgeren.
Et menneske med et følsomt nervesystem, vil registrere hvis personalet er usikre, nervøse eller selv i ubalance. Og det vil være sværere for borgeren at kunne give sig hen og modtage behandlingen. Derfor er der også fokus på dette område, og ikke kun de tekniske hands- on greb på kurset.
Teknikkerne er velegnet til alle typer af borgere med eksempelvis
✔️ Psykiske lidelser
✔️ Udviklingsforstyrrelser
✔️ Psykiatriske diagnoser
✔️ Medfødte handikaps
✔️ Senhjerneskader
✔️ Misbrugsproblemer
✔️ Omsorgssvigtede børn og unge
Efter kurset vil I kunne bruge de basale teknikker på jeres borgere og på hinanden, men I bliver IKKE uddannet kraniosakralterapeuter.
Kursus bevis bliver udstedt til alle som ønsker det.
Hvilke faggrupper?
Alle kan deltage på kurset, uanset forkundskaber.
Socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sosu-assistenter, ja selv det administrative personale kan deltage.
Eneste forudsætning er, ønsket om at ville lære teknikkerne, og interesse i at øve teknikkerne mellem kursusdagene.
Undervisningen på "Skab ro for din borger" er fordelt på tre kursusdage á seks timer de to første dage og den sidste dag tre timer, med cirka fire ugers mellemrum.
Teknikkerne træner i sammen, to og to. De bliver udført uden på tøjet, liggende på en briks.
På kurset vil I også øve jer i hvordan teknikkerne kan bruges i andre situationer, når det ikke er muligt at bruge en briks. Fx i situationer hvor en borger er ked af det, utryg eller ikke kan sove. Kurset bliver sammensat så det passer præcis til jeres målgruppe af borgere.
Gruppen er på max otte deltagere, af hensyn til deltagerne, så kvaliteten af undervisningen kan holdes på et højt niveau og gøres så individuelt som muligt.
Kurset afholdes enten i mine hyggelige lokaler på Lindvedgaard i Odense S eller jeg kan komme til jer.
Nu har mange af jer de nødvendige kompetencer, og det giver en langt bedre kontinuitet for borgeren. Det betyder, at I kan planlægge et mere sammenhængende behandlingsforløb, hvor borgeren får behandling flere gange om ugen med kun få dages mellemrum. Dette løfter ikke kun kvaliteten af behandlingen – det skaber også en mere fleksibel og effektiv hverdag for både borgere og personale.
Der er der også råd for. Teknikkerne kan udføres på alle dele af kroppen. Dels er teknikkerne meget blide, så det bliver lettere at rumme for sensitive borgere. Men det er også muligt kun at udføre dem på de dele af kroppen som borgeren kan acceptere.
Det er ikke et must at udføre teknikkerne på en briks. De kan bruges i den nære kontakt med borgeren. Når I for eksempel sidder i sofaen, kan teknikkerne udføres på fødderne. Eller når borgeren sidder på en stol kan teknikkerne udføres på hovedet eller skuldre.
Det optimale udbytte fås, når der er tid til at I øve jer mellem kursusdagene. Således at det kan blive en naturlig del af den måde I er overfor borgerne på. Det kan være fristende at sætte tempoet op når man gerne vil lære nyt, men lige her er det altså vigtigt at holde fast i at det kræver tid, for at lære nyt.
Der er ingen aldersgrænse. Teknikkerne kan bruges på både børn, unge og voksne. Der vil forskellig tilgang til teknikkerne alt efter om det er et barn eller en voksen, derfor tilrettelægger jeg også jeres kursus, så det passer præcis til jeres målgruppe.
Nej er der ikke. Alle teknikkerne er blide og der er ingen risiko for at borgeren kan lide overlast hvis teknikken ikke udføres korrekt. Det værste der kan ske er at teknikken ikke har nogen effekt, på den pågældende borger.
Jeg har siden 2000 arbejdet som sygeplejerske, hvor jeg har arbejdet indenfor blandt andet ældreområdet, hjertemedicin og gynækologi. I 2011 blev jeg uddannet og certificeret kraniosakralterapeut fra et internationalt institut og har arbejdet fuld tid i min egen klinik i Odense siden 2011.
Derudover er jeg tilknyttet bostedet Pomonahuset, som vikar. Et bosted for unge piger og kvinder med spiseforstyrrelser.
I mit daglige arbejde i min klinik er mit fokus at hjælpe voksne og børn, med alt fra adfærdsudfordringer, stress, angst og søvnproblemer til hovedpine, spændinger i kroppen og kroniske smerter.
Jeg har selv en voksen datter med infantil autisme. Fysisk træning, hjerneøvelser, sansestimulering, kostintervention og kraniosakralterapi har hjulpet min datter til at få en almindelig hverdag med venner, uddannelse og kæreste. Disse erfaringer bruger jeg i min hverdag, når jeg hjælper min klienter.
Kurset "Skab ro for din borger" inkluderer som standard:
✔️16 timers undervisning over 3 dage
✔️fuld forplejning incl en lækker frokost
✔️onlinekursus, hvor alle de grundlæggende teknikker er vist (til en værdi af kr. 1200,-)
✔️workbook + undervisningsmateriale med alle øvelser
✔️et trygt læringsrum med max 8 deltagere pr hold
✔️ en trin for trin behandlingsprotokol til de som ønsker at lave en "hel" behandling
✔️mulighed for deltagerbevis hvis det ønskes
Det svarer til kr. 6000,- pr person, ved 8 deltagere
Der er mulighed for at tilkøbe ekstra timer og pakke kurset så det passer præcis til jeres behov
Lindvedgaard, Lindvedvej 71
5260 Odense S
CVR nummer: 33275609